10. oktober 2024

Esbjerg Bryghus lancerer ny restaurantserie

Hos Esbjerg Bryghus er vi glade for at kunne annoncere lanceringen af vores nye restaurantserie, som nu er tilgængelig hos udvalgte restauranter, hoteller, gavebutikker og museer.

Denne serie er en del af vores ambition om at udvide samarbejdet med erhvervspartnere og give dem mulighed for at tilbyde deres gæster en unik, lokalt produceret smagsoplevelse.

Et skræddersyet produkt til vores erhvervspartnere

Vores restaurantserie er udviklet med henblik på at styrke samarbejdet med lokale erhvervsaktører, der ønsker at skille sig ud ved at tilbyde et lokalt produkt af høj kvalitet. Serien har udgangspunkt i vores Esbjerg Pilsner og Esbjerg Klassiker – to varianter, der er særligt velegnede til at blive serveret med mad og fremhæve smagsoplevelserne i forskellige retter.

Serien er skabt bl.a. som en hyldest til Esbjergs rige bryggeritraditioner, der blomstrede i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. På trods af byens størrelse havde Esbjerg på daværende tidspunkt et bemærkelsesværdigt antal bryggerier og efterspørgslen efter lokalt producerede produkter var af flere årsager stor.

Ny B2B-side

Som en del af vores udvidede fokus på B2B-samarbejder, arbejder vi også på at lancere en ny underside på vores hjemmeside, dedikeret til erhvervskunder. Denne side vil præsentere vores B2B-løsninger, der inkluderer private label-flasker, flaske- og fustagesalg, firmaarrangementer og meget mere. Med denne platform vil vores erhvervskunder kunne finde alle de informationer, de behøver for at indgå et samarbejde med Esbjerg Bryghus.

Tilgængelig nu

Den første batch af vores restaurantserie er nu på markedet, og vi ser frem til at modtage feedback fra vores partnere. Ønsker du at vide mere om vores produkter, kan du kontakte os direkte for at høre mere om, hvordan vi kan indgå et samarbejde.

For yderligere information, kontakt:

Lars Glindemann
kontakt@esbjergbryghus.dk